SÆLGEREN 9908 side 7-11

Sannes sidste stik

Af Peter Hjorth

Hårdt plaget af piskesmældsskade brød tilværelsen sammen for ung sælger fra Silkeborg - nu har hun forhåbentlig taget sidste stik hjem med akupunktur. En ny tilværelse venter.

19. september 1996 vil for evigt stå mejslet i den 34-årige silkeborgenser Sanne Hammers bevidsthed. Netop vendt tilbage fra barselsorlov, og startet i nyt sælgerjob, holdt hun i sin Nissan-stationcar og ventede på at køre ind i en århusiansk rundkørsel. Forude ventede næste kundebesøg, bagfra kom en dame i en Volvo 760.

- Hun havde overset, at jeg holdt stille - og påkørte mig direkte bagfra. Kollisionen var så kraftig, at hendes bil ikke kunne køre derfra. Jeg steg ud uden tilsyneladende at være kommet fysisk til skade, fortæller Sanne Hammer.

- Min bil var i stand til at fortsætte, og jeg var fysisk og psykisk i stand til at gennemføre kundebesøget. Om aftenen blev jeg rigtig dårlig, men forbandt det med en begyndende influenza. Symptomerne var kvalme, svedeture, ekstrem hovedpine og ondt i leddene. Efter tre-fire dage gik jeg til lægen, der stillede diagnosen piskesmældsskade. Sagen anmeldtes til Arbejdsskadestyrelsen.

- Jeg blev henvist til røntgenfotografering, som ikke kunne vise skaden. Derefter henvistes jeg til forskellige undersøgelser med 6-8 ugers ventetid på.

- Undersøgelserne oplevede jeg meget nedværdigende. Den læge, jeg henvistes til, var speciallæge i gigtsygdomme. Hans råd var, at jeg skulle begynde at svømme hver dag. Hans forklaring var, at problemerne skyldtes dårlige muskler.

- Det kunne bare ikke passe, da jeg altid havde dyrket sport. Men han sagde direkte, at der ikke var noget at gøre ved mig. Jeg skulle selv sørge for genoptræning.

- Jeg fik herefter en henvisning til en overlæge med speciale i gigt- og rygsygdomme på Silkeborg Sygehus - og der går yderligere fire måneder, før jeg kan komme til.

I disse perioder koncentrerer Sanne Hammer sig om at føre en så normal hverdag som muligt. Hun begynder at arbejde, men må ofte sygemeldes.

- Jeg oplevede det som et vældigt pres, da jeg var ansat i et lille firma, hvor alle var afhængige af hinanden. Og presset blev hele tiden forstærket, da mit højeste ønske var at fungere normalt igen. Til sidst kunne jeg kun arbejde, hvis jeg gik direkte i seng efter fyraften.

Hos overlægen i Silkeborg fik hun den besked, at hun formentlig må droppe sit job som sælger. Ryggen vil ikke længere kunne holde til de mange timer med stilstand bag rattet. Lægen siger også, at hun skal have en lang rekreation.

- På en måde var det en lettelse at få ren besked, og jeg vælger selv at sige mit arbejde op af hensyn til kollegerne.

1. april 1997 fratræder Sanne Hammer jobbet. Herefter går hun sygemeldt frem til marts 1998, hvor hun indlægges til genoptræning. I august - halvandet år efter trafikuheldet - indkaldes hun til møde med en speciallæge, der er udpeget af Arbejdsskadestyrelsen.

- Hans konklusion var, at jeg uden tvivl har lidt et tab af erhvervsevne - uden dog at sætte procenter på. Men det lå helt fast, at jeg aldrig ville komme til at arbejde som kørende sælger igen.

Herefter indgår Sanne Hammer i et konstruktivt samarbejde med Silkeborg Kommune. Og nu har hun plan om at uddanne sig til indkøber. Som led i den proces er hun 9. august startet på HH i Silkeborg.

Og for resten - de 10 akupunkturbehandlinger hos Birgitte Kruse i New Energy har hjulpet Sanne af med så mange af smerterne, at hun håber at kunne leve en næsten normal tilværelse. Hun er dog klar over, at akupunkturen ikke vil kunne kurere hende.

PHj